Herina Sotto til tops i Skive!

Herina Sotto vandt i dag på Skive Trav sin første sejr efter en stærk præstation.

Heidi Hovmand var toneangivende fra start (1.17,8/500 meter og 1.18,7/1000 meter), mens Herina Sotto fra start fik tredje og siden fjerde par udvendig.

Efter ca. 750 meter trak Birger Jørgensen ud til angreb i tredje spor og Herina Sotto nåede frem udvendig for den førende med en omgang tilbage.

Midt i sidste sving havde Herina Sotto overtaget og selvom staldkammeraten Helga Sinclair kom tæt på til slut, klarede hun sejren hjem i tiden 1.18,4a/2060 meter.

Se løbet: KLIK HER

-Det blev lidt hårdt at sidde udvendig, men på den anden side kom jeg næsten gratis frem udvendig og ville gerne ha’ selskab så længe som muligt, sagde Birger Jørgensen bl.a. i sejrsinterviewet (KLIK HER).

-Den har en fantastisk god teknik og når først den finder ud af hvad det drejer sig om, så rækker det et stykke vej med de fartresourcer den har indenbords. 

 

Fotos: Flemming Andersen