Herina Sotto bedst på Lunden

Herina Sotto med Birger Jørgensen i sulkyen blev nummer tre i tirsdagens løb på Lunden efter et topløb i dødens store dele af vejen.

Hun var godt med fra start og kom efter ca. 500 meter frem som første hest i andet spor, mens den førende Highfive E M afviklede de første 500 meter efter 1.16,8 og kilometeren efter 1.17,4.

Herina Sotto blev siddende i dén position resten af løbet og selvom hun til slut måtte lade et par konkurrenter gå forbi, holdt hun hjem til en flot tredjeplads i tiden 1.16,1a/2000 meter.

Havana Sotto blev i samme løb nummer fem i 16,3.

Hun fik fra start ryg på den førende, men kom siden til at sidde fast bag denne. Først ind på opløbet fik Henrik Thomsen plads til angreb og så sluttede Havana Sotto fint af.

Se løbet: KLIK HER

Hemingway Sotto var til start i 6. løb med Birger Jørgensen, som på første langside gik med i angreb i tredje spor, men Hemingway Sotto blev desværre hængende i sporene og galoperede efter 900 meter for siden at blev diskvalificeret.

Se løbet: KLIK HER

 

Arkivfoto af Herina Sotto: Flemming Andersen