Efter en tredjeplads i sin første start i Danmark tog franske Isotope d’Am – som vi ejer sammen med Frank Kjelde (Stald Kjela Invest) – i dag på Skive Trav sin første sejr efter formidabel kørsel af Birger Jørgensen.
Isotope d’Am sad hele løbet i ryg på den førende Hi Was The Night, men da feltet gik ind på opløbet skiftede Birger Jørgensen til open stretch og så speedede han frem til sikker sejr i tiden 1.17,3a/2060 meter.
-I dag var det helt perfekt for den; jeg tror faktisk den er bedre når den sidder der (i ryg frem for i føring, red.). Der var et vis overskud til sidst – det var dejligt, sagde Birger Jørgensen bl.a. i sejrsinterviewet (KLIK HER).
Se løbet: KLIK HER
Foto: Flemming Andersen