Spændende dage i vente

Fredag eftermiddag på Lunden mødes Herina Sotto og Heti i et 3-års hoppeløb med 15.000 kroner til vinderen. Distancen er 2000 meter autostart.

Heti imponerende i sin sæsondebut i Århus og bør atter være en topchance, mens Herina Sotto senest var nummer tre i et 3-års hoppeløb på Lunden i ny rekord og “for en gangs skyld” har været heldig med startsporet.

Baneprogram – Lunden: KLIK HER

Søndag på Racing Arena Aalborg gælder det finaledagen i DM for Travtrænere og i 6. afdeling kommer Kingsislandqueen til start med Morten Friis i sulkyen. Hun var fin i sin debut for Morten Juul og vil givet være forbedret med dét løb i kroppen.

Baneprogram – Aalborg: KLIK HER

I næste uge kommer både Otto Sotto og Eros Zola til start på hhv. Kalmar og Tingsryd – mere herom senere.

Se samtlige starter under Kommende starter.

 

Foto af Heti: Burt Seeger