Ni heste på seks baner!

Der venter en særdeles spændende uge forude med i alt ni heste til start på seks forskellige baner i Danmark og Sverige frem til og med torsdag i næste uge!

Se oversigten under KOMMENDE STARTER.

Vi lægger for fredag eftermiddag på Jydsk Væddeløbsbane i Århus, hvor Gateway Damgård – som vi ejer sammen med Masiol ApS – er til start i 4-årsprøverne og skal forsøge at kvalificere sig til start i Jydsk 4-årings Grand Prix, der køres søndag den 26. juni.

Garfield stiller op som kæmpe forhåndsfavorit, men derudover er det en særdeles jævnbyrdig årgang, så vi håber selvfølgelig, at Gateway Damgård slipper gennem nåleøjet (det kræver en placering blandt de tre bedste) og bliver Grand Prix-klar.

I baneprogrammet (KLIK HER) er han tippet som tredje og til JVB’s hjemmeside har Nicklas Korfitsen udtalt flg. om Gateway Damgårds chancer:

-Gateway Damgård var vi lidt skuffede over senest, for ikke at sige meget. Han kom ind og havde ikke den store puls efter løbet. Vi havde håbet, at der var en forklaring, men det har ikke virket sådan. Den skal være bedre her for at vi virkelig skal kunne tro på, at den kan komme med til finalen. Han får vatudtræk på til denne start. Han plejer at gå med fast vat, men vi må optimere lidt.

 

Foto: Hesselborg Foto