Spændende fredag i vente

Vi har i dag både Heti, Herina Sotto pg Havana Sotto til start i Grand Circle 3-års Hoppechampionat på Fyens Væddeløbsbane, mens Hemingway Sotto skal ud i Grand Circle 3-års Championat Consolation!

Det er stort at ha’ alle vores tre danskfødte 3-årshopper, hvoraf vi selv har opdrættet de to, med i årets første storløb og vi glæder os rigtig meget.

Heti vandt sin indledende afdeling overlegent i tiden 1.16,5a/2140 meter og cementerede dermed sin position som en af årgangens allerbedste hopper.

Herina Sotto og Havana Sotto – sidstnævnte ejer vi sammen med RSD A/S – blev hhv. nummer tre og fire i samme løb og leverede begge en fin præstation, så de fortjener også at være med i årets hidtil største løb for de 3-årige hopper.

Distancen er 2140 meter autostart med 204.000 kroner til vinderen, men både Herina Sotto og Havana Sotto er tilmeldt Præmiechancen, så en evt. præmie bliver fordoblet.

Vi har desuden Hemingway Sotto til start i Grand Circle 3-års Championat Consolation.

Baneprogram – Odense: KLIK HER

 

Foto af Heti: Gorm Johansen