Stald Sotto/1887 Group er sponsor for fem unge danske kuske, som alle havde et flot år i 2022!
Victor Rosleff (øverste foto) havde sin hidtil bedste sæson i Sverige med 50 sejre og 5,6 mill. SEK i indkørte præmier, og har indledt 2023 på bedste vis med foreløbig to sejre.
Nicklas Korfitsen – som bl.a. vandt Frosty Hanovers Mindeløb med Seven Nation Army (foto: Flemming Andersen/Hunskjær Foto) – havde igen et flot år med flere storløbssejre og går endnu en stor sæson i møde.
Hussein Kassir – som bl.a. vandt et Liga 2-løb med Prapai R (foto: Flemming Andersen/Hunskjær Foto) – fortsætter på halv kraft hos Bo Westergaard efter han har valgt at supplere travsporten med et civilt deltidsjob.
Mads Henriksen afsluttede med bravur med at vinde V75-løb med Girl Happy E P (foto fra tidligere sejr: Hesselborg Foto) og havde i det hele taget sin bedste sæson hidtil med 12 sejre og 327.000 kr.
Mads Hviid (foto: Kanal 75) vandt også 12 løb og snuppede jockeychampionatet på Lunden. Han spås endnu en fin sæson i år.