Gilberto i stærkt comeback

5-årige Gilberto– der trænes af Flemming Jensen – har hidtil ikke levet op til vores forventninger, men i dag på Racing Arena Aalborg gjorde han comeback efter otte måneders pause og leverede en rigtig fin indsats.

Jockey Mads Henriksen kørte et løb helt efter bogen i andet par udvendig. Første 500 meter blev afviklet efter 1.17,2 og kilometeren efter 1.20,1.

Ind i sidste sving blev Gilberto trukket ud til angreb i tredje spor, og på en fin afslutning kunne han gå frem til sin første sejr i tiden 1.18,8a/2140 meter.

Se løbet: KLIK HER

-Han var fin i dag. En stor og tung hest, men det løser sig lidt efter han får en start, sagde Mads Henriksen bl.a. i sejrsinterviewet med Derby25 Live.

-Det blev lidt en langspurt: jeg fik måske kørt lidt for tidligt og troede at jeg kunne komme ned i andet spor inden sving, men det gik ikke rigtig.

Gilberto er lillebror til Eros Zola, som i morgen er til start i V75 på Halmstad – vi håber på en gentagelse af dagens sejr!

 

Foto: Hesselborg Foto