Thomas Madsen på Kalmar, som har både Otto Sotto og Kingston Sotto i træning, har sendt flg. månedsrapport om de to heste:
–Otto Sotto (foto) fik et helt umuligt løb på Halmstad med en vanvittig åbning på lang distance, hvilket gjorde, at han desværre fik mælkesyre til slut. Han har haft svært ved at komme med i løbene, men på søndag starter han igen på Kalmar.
-Jeg synes at vi har fundet en fornuftig opgave for ham. Han virker stærk i træning og burde have en god chance.
–Kingston Sotto vokser lige nu så det knager og han er blevet en stor fyr. Han har trænet fint hele maj måned, men fik desværre en hovbyld for et par uger siden. Det ser bedre ud nu og han er begyndt at træne lidt igen. Vi fortsætter med mængdetræning kombineret med intervaltræning.