Weekendens øvrige starter

Foruden Thewinnertakeitall havde vi i alt fire heste til start på Spar Nord Arena i Aalborg fredag og lørdag:

Eenymeenyminymoe (Træner: Flemming Jensen – Kusk: Mads Henriksen)  – som vi ejer sammen med Kenth Eliasson, FC Bryggen ApS og Kim Møller-Kjær – var til start i Hoppesprint, hvor der virkelig blev lagt fra land med 1.07,6 de første 500 meter!

Tempoet blev holdt oppe med 1.09/1000 meter og på bagerste langside blev Eenymeenyminymoe, der sad bagerst i feltet fra start, blev forsøgt i angreb i sporene. Hun sluttede fint af, men havde for langt frem til de forreste og blev kun nr. 5 (4.000 kr) i tiden 1.10,8a/1640 meter.

Se løbet: KLIK HER


Heti – som vi ejer sammen med Niels Thomsen – og Herina Sotto var begge til start i Aalborg Hoppechampionat, men formåede ikke at blande sig i afgørelsen og sluttede begge uplaceret i hhv. 1.14,6a og 1.16,0a/2140 meter.

Herina Sotto (Træner & Kusk: Bo Westergaard) var godt med fra start og overtog føringen efter 500 meter (1.10,8), men kort efter slap Bo Westergaard til Cori Gauff, der afviklede kilometeren efter 1.14,5.

Herina Sotto var træt i sidste sving og sinkede derved Heti (Træner & Kusk: Ken Ecce), der ikke kunne nå frem da hun endelig fik plads til angreb og hun sluttede lige udenfor præmierækken.

Se løbet: KLIK HER


Isotope d’Am – som vi ejer sammen med Stald Kjela Invest – var ude i et sprinterløb, hvor han virkelig fik lov til at bestille noget.

Han var godt med fra start og havnede tidligt i andet par udvendig, der blev til dødens efter 600 meter. Den senere vinder fik nu spids og afviklede de første 500 meter efter 1.10,8.

Tempoet blev dæmpet til 1.14,5/1000 meter og Isotope d’Am holdt godt ved, men måtte på de sidste meter se sig passeret af et par konkurrenter og sluttede på fjerdepladsen i rekordtiden 1.13,5a/1640 meter.

Se løbet: KLIK HER

Masterpiece River skulle have startet i lørdags, men måtte udgå pga. en hovbyld.

 

Arkivfoto af Heti: Gorm Johansen