Man kan absolut finde guld ved at købe heste af Stald Sotto-manden John Kirketerp. Spørg bare ejeren af Eros Zola.
I langt mindre målestok glæder Michael Kristensen i Sorø sig indtil videre over handlen med John Kirketerp, af nu tidligere Flemming Jensen-trænede Gilberto.
Meningen er den skal starte i Lunden fredag den 16. februar, fortæller Michael Kristensen.
– Det bliver i så fald dens første start for os, oplyser Michael Kristensen.
Gilberto har været i Top3 i halvdelen af dens 16 starter. Med to sejre med præmier for 48.900 kroner.
Med 832 startpoint får den forhenværende John Kirketerp ejet hest ingen kvaler med at få plads i løbet.
– René Jonassen skal køre den i løbet, hvis Gilberto starter. Det afgøres efter banejobbet på Skovbo på lørdag, fortæller Michael Kristensen.