Stald Sotto er repræsenteret med hele fire egne opdræt på årets derbyauktion, der afvikles lørdag den 24. august.
Som nummer tre kommer Mark Twain i ringen. En hingst efter Bold Eagle og Bella Sotto. Sidstnævnte er også mor til yderligere tre afkom, hvoraf to har startet. Den mest vindende er afdøde Hemingway Sotto med rekord 1.15,7am og 40.738 kroner.
Se auktionsvideoen her.
Det næste Sotto-opdræt, som kommer i ringen er Mystique som nummer 22. En hoppe efter Propulsion og Iowa Sund. Det er syvende afkom efter Iowa Sund, der blandt andet har bragt Jydsk 4-årings Grand Prix-vinderen Herina Sotto til verdenen.
Se auktionsvideoen her.
Som nummer 25 kommer Moraq i auktionsringen. Det er en hoppe efter Chocolatier og This Is It. Afdøde Freakin Deacon med rekord 1.20,0am og 1.000 kroner er det foreløbige eneste afkom ud af tre efter This Is It, der har startet.
Se auktionsvideoen her.
Stald Sotto kommer også med Magic John, som kommer i ringen som nummer 32. En hingst efter Bird Parker og Udora Jet. Udover Magic John er hoppen mor til yderligere fire afkom, hvoraf kun Hit the road Jack med rekord 1.15,2am og 38.738 kroner har startet.
Se auktionsvideoen her.
Desuden kommer yderligere tre hopper i ringen, som Stald Sotto har opdrættet sammen med Stutteri Shadow. Det er 14 Meadow (International Moni), 27 Merle (Wishing Stone – Xanthis Exciting) og 39 Mexicano (Propulsion – Alongcameaspider).