Det blev til en femteplads for Stald Sotto-delejede Southwind Metric i den sidste USA-start på Meadowlands.
Med Andy Miller i sulkyen sad hesten næstsidst undervejs, men fik hentet ind mod slutningen og sluttede på femtepladsen i 1.09,8/1609 meter auto. Der var 11.875 dollars i femtepræmie.
Det var sidste for Southwind Metric i regi Åke Svanstedt. Hesten går nu mod Danmark, hvor det er Aalborg-træneren Nicklas Korfitsen, der får den amerikanskfødte hest i sin varetægt.
Southwind Metric nåede at tjene 81.082 dollars i 18 starter i USA.