Delejet sejr i Skive

Stald Sotto-delejede In My Way Damgård strøg mandag aften til tops i Skive for Michael Lønborg.

In My Way Damgård kom til at sidde i fjerde par indvendigt undervejs, men kom i angreb på sidste langside. Overtog spidsen i sidste sving og vandt i 1.15,9/2060 meter auto. Der var 7.500 kroner i førstepræmie.

Det var anden sejr i træk for den fireårige hest, der nu har vundet seks gange i 24 starter, mens præmiekontoen tæller 293.147 kroner.

Se løbet her.