Nicklas Korfitsen har udsendt nyt nyhedsbrev til staldens hesteejere, heriblandt Stald Sotto.
Stald Sotto har stor ros over for Nicklas Korfitsen og hans uovertrufne kommunikation til hesteejere og andre med interesse for stalden. Nyhedsbrevet har denne gang følgende indhold:
Kære hesteejere og samarbejdspartnere.
Hermed har jeg fornøjelsen af at fremsende vores nyhedsbrev for april 2025.
I nyhedsbrevet fra marts måned nævnte jeg, at mange af unghestene såvel som de ældre heste var ved at være startklare og ville komme ud i den kommende periode. Vi påbegyndte også med startmeldinger af heste på flere af landets baner, men måtte efter nogle starter desværre konstatere, at flere af hestene ikke præsterede som ønsket -og forventet. De var noget under det niveau, de havde vist os i træningen.
Med de store temperaturudsving vi har oplevet den sidste måneds tid (2 graders varme om morgenen og 18 graders varme 4 timer senere), er det svært for hestene ikke at blive påvirket. De kan desværre ikke helt tage tøjet (pelsen) af og på, ligesom os mennesker kan gøre det. Derfor rammer sygdom desværre også dem af og til.
Vi ser allerede nu gode forbedringer i træningen, uden dog at være helt ovre det hos alle individer i stalden.
Ovennævnte resulterede desværre også i lidt forskydelse ift. de oprindelige planer jeg havde for de enkelte heste -sådan er det at arbejde med disse fantastiske dyr. Der er ting vi ikke altid er herre over og sygdom er desværre én af dem.
Vi kigger fremad og er generelt meget positive over staldens sammensætning og de heste vi arbejder med i dagligdagen – Vi kommer stærkt tilbage igen!
I dette nyhedsbrev vil du bl.a. “møde” to af vores dygtige ansatte, Ida og Sofie, samt hilse på 6 fine heste som er kommet ind i stalden i april.
Jeg vil desuden i dette og de kommende nyhedsbreve præsentere jer for vores fantastiske træningscenter Vang Hovedgaard. I en række videoer vil vi gennemgå de forskellige faciliteter. som Carl Ejler Rasmussen har stillet til rådighed for os på Danmarks bedste træningscenter. I dette nyhedsbrev skal i høre om vores “Walker” og brugen heraf.
Vel mødt på banerne og god læselyst.
De bedste hilsner
Nicklas Korfitsen
Velkommen til Team Korfitsen – April 2025
Vi har også i april 2025 haft fornøjelsen af at byde velkommen til nye heste og hesteejere i stalden. Det glæder os meget at tilgangen og opbakningen forsætter – TAK FOR DET !
Vi skal gøre vores absolut ypperste for at indfri jeres drømme og forventninger!
Herunder kan i “møde” de nye heste vi har modtaget i april 2025. Velkommen til !
Latina City
(Great Challenger – Olly Esterel)
Ejer: Lene Hjort
Lisotto
(Raja Mirchi – Udora Jet)
Ejer: Stald Sotto
Mon Cheri
(Hayden Hanover – Trevi Dilli)
Ejer:Bjarke Thomsen
Eva Sotto
(Bold Eagle – Envision)
Ejer: Stald Sotto
Kiss My Hiney
(Conlight ÅS – Semicca J B)
Ejer: Katja Henriksen & Rene Jacobsen
M T Theodore
(Quite Easy US – M T Lovely Lady)
Ejer: René Larsen
Mød vores ansatte og frivillige i Team Korfitsen
I den kommende periode vil vi som vi nævnte i marts, præsentere jer for vores dygtige ansatte og de mange frivillige kræfter, som hjælper os hos Team Korfitsen.
Det er vigtigt for os, at I kender vores personale og personerne bag Team Korfitsen, som udfører det store arbejde der gøres med hestene 24/7 – 365!
Uden dem – Ingen succes!
Husk at komme og hilse på os når i besøger os på Vang Hovedgaard eller møder os til løb rundt på banerne – Vi er altid klar på en god og positiv dialog med jer alle!
I dette nyhedsbrev skal i møde Sofie og Ida – Hestenes bedste venner;-)
Sofie Jokumsen
Alder: 17 år
Stilling: Deltidsansat
Rolle: Hestepasser
Erfaring: Christian Lindhart & Nicklas Korfitsen samt familien Jokumsen. Har haft med heste at gøre hele livet.
Fritidsinteresser uden for travet: elsker at bruge tid med familie og venner. Desuden er jeg under uddannelse og går i skole.
Pasheste: Eileen Edwards, I´M Vici, Level Up, Jane Hall, Khan Sotto, Los Ramos, Nordic Beach Lover
Idaline Floor
Alder: 22 år
Stilling: Deltidsansat
Rolle: hestepasser
Erfaring: Bo Westergaard & Nicklas Korfitsen
Fritidsinteresser uden for travet: Bruge tid med venner og familie. Det prioriterer jeg højt.
Pasheste: Grumbazz Kini, Keystone, Nobby Stiles, Karisma, Eric Banker, Livin´on the Edge, Lucky Choice, Love Caviar, Latina City
Præsentation af vores træningscenter Vang Hovedgård – Vi starter med “Walkeren”
Sammen med vores marketingsansvarlige har jeg været en tur i “filmstudiet” og vi har optaget lidt videor fra vores fantastiske træningscenter Vang Hovedgård.
Jeg anser personligt Vang Hovedgård og de faciliteter Carl Ejler Rasmussen (ejer af gården og manden bag “Vang”-hestene) har stillet til rådighed for os, som værende blandt de absolut bedste i hele landet.
I de næste mange nyhedsbreve vil i få et indblik i træningsforholdene hos Team Korfitsen og filosofien bag vores træning af travheste.
Åringsauktioner trav 2025
Årets travauktioner nærmer sig med hastige skridt og vi glæder os!
Traditionen tro afholdes Copenhagen Sale i Derbyweekenden, lørdag d. 30. august i Skjoldgaarden på Charlottenlund Travbane.
Lørdag d. 13. september danner Aalborg Væddeløbsbane rammen om Danish Yearling Sale.
Hos Team Korfitsen glæder vi os hvert år til årets auktioner. Det er på disse auktioner at mange af fremtidens stjerner bliver handlet og vi håber og tror, at auktionerne bliver en lige så stor succes for opdrætterne og køberne, som de var i 2025.
Ønsker I at købe en åring på årets åringsauktioner, så tøv ikke med at kontakte mig til en snak om muligheder og ønsker.
Kataloget for derbyauktionen udkommer om et par måneder, men de indledende forberedelser er allerede i gang. Vi er på plads til begge auktioner !
Har I brug for råd og vedledning ift. køb på auktionerne, ønsker i info om træningsmuligheder for åringer / ungheste, vejledning om avl og afstamninger eller andet relevant snak i forhold til åringsauktionerne, så ring endelig direkte til Travtræner Nicxklas Korfitsen på +45 23 25 20 83 / Teamkorfitsen@outlook.com
Tak fordi I læste med – God påske!