Sejr trods stor galop

Stald Sotto-delejede Lucky Mom leverede en flot præstation for Steen Juul på Lunden.

Med Steen Juul i sulkyen galoperede Lucky Mom kort efter start og satte mange meter til. Træneren Steen Juul valgte at køre efter feltet og kom frem efter godt 750 meters kørsel.

Lucky Mom kom fremad i tredje spor ud med lidt over en omgang til mål, hvor den kort efter også fik en konkurrent foran sig, inden at den selv angreb mod slutningen af løbet.

Det blev til en sikker sejr i 1.16,0/2000 meter auto. Der var 8.500 kroner i førstepræmie til snart fireårige Lucky Mom, der nu har vundet tre ud af fire starter i karrieren.