Opdrættersejr i Odense

Stald Sotto-opdrættede Kiki Sotto sejrede for Jeppe Juel ved løbene i Odense.

Marc Bæk Nielsen-trænede Kiki Sotto kom til at sidde i andet par udvendigt undervejs, inden at den femårige hoppe kom i angrebet i starten af sidste sving for Jeppe Juel.

Kiki Sotto sluttede godt af til anden sejr i 1.14,8/2140 meter auto. Det var karrierens fjerde sejr for hesten, der indkasserede 10.000 kroner i førstepræmie for sejren.