Tredjeplads til On The Deck

On The Deck – som vi ejer sammen med Niels Thomsen – var klart godkendt i Pay Dirts Mindeløb på Skive Trav søndag eftermiddag, men blev “tempotorsk” i et løb med meget lavt tempo den første kilometer og 13-tempo de sidste 1000 meter – og så er det svært at tage meter ind på Skive-banen.

Robin Bakker bag favoritten Hurricane fik lov til at bestemme tempoet fra spids med 1.15,9/500 meter og 1.18,4/1000 meter med On The Deck perfekt placeret i andet par udvendig.

Med ca. 450 meter igen blev On The Deck sendt afsted i tredje spor, men samtidig blev tempoet skruet kraftigt i vejret og han blev hængende i tredje spor rundt sidste sving.

On The Deck holdt farten til mål, men måtte på afstand af vinderen nøjes med tredjepladsen i tiden 1.16,2a/2060 meter.

Se løbet: KLIK HER

 

Arkivfoto: Hesselborg Foto