Mikkel Hove medejer af Havana Sotto

Mikkel Hove (Rengøringservice Danmark), som i forvejen har en del andre heste, har købt 50 % i 3-årige Havana Sotto (Bird Parker-Odessa La Marc), der starter næste gang tirsdag den 10. maj på Lunden.

Havana Sotto – som trænes af Henrik Thomsen – har foreløbig gjort tre starter med to andenpladser og en fjerdeplads som resultat. Hun var senest kort slået i rekordtiden 1.16,4a/2000 meter efter føring fra start.

På tirsdag møder hun i øvrigt Herina Sotto (Love You-Iowa Sund) og i et af dagens øvrige løb kommer Hemingway Sotto (Maharajah-Bella Sotto) til start – begge heste trænes af Gordon Dahl og køres af Birger Jørgensen.

Så alt i alt ser vi frem til en rigtig spændende dag på Lunden!

 

Foto af Havana Sotto: Jan Pedersen