Excuse Me ny følhoppe

I morgen ankommer vores nye følhoppe, Excuse Me, til LN Trotting i Sæby!

7-årige Excuse Me (Zola Boko) – der startede sidste gang den 5. marts på Lunden – har haft en flot karriere, som har budt på 16 sejre og 524.303 kroner i indkørte præmier i 71  starter – svarende til en sejrsprocent på 23.

Hun har gennem hele karrieren været i træning hos Henrik Thomsen på NFT og har rekord 1.11,5a/1640 meter sat som vinder på Jägersro i fjor.

Excuse Me repræsenterer en stærk hoppelinje, der bl.a. omfatter Derbyvinderen Esterel Sunset og Copenhagen Cup-vinderen Hairos.

Hendes første partner i avlen bliver Trixton.

 

Foto: Burt Seeger