Med fornøjelse læste John Kirketerp i går Preben Munch Kjærgaard udtale sig i positive vindinger omkring derbymuligheden for In My Way Damgård.
– Jeg håber Preben har ret, fortæller John Kirketerp i telefonen fra Miami i USA.
– Hesten viste klar fremgang mod slutningen af 2023. På nuværende tidspunkt synes jeg han er en outsider, bedømmer John Kikketerp.
Hverken Preben Munch Kjærgaard eller John Kirketerp har indtil videre prøvet at løfte pokalen efter sejr i Dansk Trav Derby.
De har gjort det i forbindelse med Dansk Hoppe Derby.
Den tredje ejer af In My Way Damgård har derimod oplevet at vinde Dansk Trav Derby.
John Sørensen som medejer af Extreme i Steen Juuls træning.