Nye heste på auktion

Den 21. september afvikles endnu en åringsauktion. På Vilhelmsborg, hvor Stald Sotto også er med.

Syv heste med Stald Sotto som eneopdrætter eller medopdrætter blev solgt på Copenhagen Sale, og det glæder Stald Sotto.

»Stor tak til alle købere af vores opdræt og et kæmpe held og lykke fremover. Vi er mindst lige så spændte som jer«, kommenterer John Kirketerp.

»Alle vore plage er videresolgt til gode trænere og ejere og vi takker for tilliden. Nu ser vi så frem til den næste auktion på dansk grund hvor vi glæder os til at fremstille«, siger John Kirketerp.

Det er fire heste, der kommer under hammeren i de jyske og de er som følger:

Marc Chagall (h v. Bold Eagle – Bella Sotto)
Mathew Sotto (h v. Bold Eagle – Odessa La Marc)
Milton Friedman (h v. Brillantisime – Cisalpina AM)

Ligesom det også var tilfældet på Copenhagen Sale-auktionen, har Stald Sotto også et afkom med på Vilhelmsborg Gods sammen med Stutteri Shadow:

Mille (hp v. Father Patrick – Luna Brodde)