Eenymeenyminymoe på toppen!

Stærk præstation af Eenymeenyminymoe i sæsondebuten på hjemmebanen i Aalborg.

Flemming Jensen satsede offensivt fra start og sendte sin 14:10-favorit afsted i tredje spor, men blev svaret op og så blev Eenymeenyminymoe bakket ned til tredje par udvendig.

Den førende Baxo Epice afviklede de første 500 meter efter 1.15,7 og kilometeren efter 1.15,6 – hele tiden med vores anden deltager, Twigs Briard i dødens, så han fik virkelig lov til at bestille noget i dag!

Ind i sidste sving blev Eenymeenyminymoe igen sendt afsted i angreb, først i tredje og kort efter i fjerde spor. Hun leverede en imponerende afslutning, og selvom staldkammeraten Andre Ward kom tæt på til slut, blev sejren alligevel rimelig sikker i tiden 1.14,0a/2140 meter.

-Jeg kørte på sikkerheden, men det føltes rigtig fin hele vejen og jeg kan kun være tilfreds, sagde Flemming Jensen bl.a. i sejrsinterviewet (KLIK  HER).

-Jeg tror det er tredje gang vi har prøvet hende uden sko, og det er første gang det lykkedes, men det viser bare at der er mere i hende når hun går uden sko. Hun var slet ikke tom i mål.

Twigs Briard fik som nævnt et hårdt løb og sluttede på en godkendt femteplads i 14,6.

Se løbet: KLIK HER

I dagens første prøve-/rutineløb var Hemingway Sotto med i rutineløb og han kom hjem på tiden 1.20,5/2140 meter.

 

Foto: Hesselborg Foto