Forrygende præstation af Eenymeenyminymoe!

Eenymeenyminymoe – som vi ejer sammen med FC Bryggen ApS, Kenth Eliasson og Kim Møller-Kjær – imponerede stort for Flemming Jensen lørdag aften som vinder af Diamantstoet på Axevalla.

Med 20 meters tillæg sad hun fra start langt nede i feltet, mens den førende hest Ale´ Pride Gar afviklede de første 500 meter efter 1.18,6. Siden overtog Hattusa og kilometeren gik efter 1.17,6.

Ud på sidste omgang kom Eenymeenyminymoe med i ryg i tredje spor og ind i sidste sving gik Flemming Jensen afsted i fjerde spor.

Der var fortsat langt frem til de forreste, men Eenymeenyminymoe leverede en stærk afslutning og sejrede sikkert i tiden 1.14,6/2160 meter.

Førstepræmie: 110.000 SEK og hun er nu klar til finalen i Stodivisionen den 26. marts på Solvalla.

Se løbet: KLIK HER

Som en lille tilføjelse kan det i øvrigt nævnes, at Gilberto – der hidtil har været i træning hos Gordon Dahl – netop er blevet staldkammerat med Eenymeenyminymoe. Vi glæder os til at se hvad Flemming Jensen kan få ud af Varenne-sønnen.

 

Foto: Kanal 75