EM-femteplads til Eenymeenyminymoe

Eenymeenyminymoe – som vi ejer sammen med FC Bryggen ApS, Kenth Eliasson og Kim Møller-Kjær – gik et topløb i EM for Hopper på Solvalla, hvor hun sluttede på femtepladsen i tiden 1.10,9a/2140 meter efter en fin afslutning.

Der blev kørt utroligt stærkt fra start, hvor de første 500 meter blev afviklet efter 1.05 (!), så Eenymeenyminymoe kom til at sidde et stykke nede i et meget langstrakt felt.

Der blev dog snart mere samling på tropperne og efter 800 meter sad hun perfekt placeret i andet par udvendig. Kilometeren gik efter 1.10,3.

Flemming Jensen kom fint med i angreb mellem heste rundt sidste sving og “Eeny” sluttede fint af til femtepladsen, der blev belønnet med 75.000 SEK.

Se løbet: KLIK HER

 

Arkivfoto: Burt Seeger