Eenymeenyminymoe gav opvisning

Eenymeenyminymoe – som vi ejer sammen med FC Bryggen ApS, Kenth Eliasson og Kim Møller-Kjær – var storfavorit i dagens “hurtigklasseløb” i Skive og hun indfriede forventningerne med en overlegen sejr.

Der blev kørt stærkt fra start, hvor to heste lagde afstand til de øvrige med 10-tempo de første 500 meter, men siden blev der dæmpet og efter ca. 700 meter kom Eenymeenyminymoe frem til dødens.

Kilometeren gik efter 1.13,0 og ind på opløbet gik hun bare forbi til overlegen sejr i tiden 1.13,6a/1600 meter.

-Hun leverer rigtig fint. Hun fik lov til at bestemme selv og tager det lidt let når bilen slipper, men jo mere vi nærmer os målet, jo mere ambitiøs bliver hun, sagde Flemming Jensen bl.a. i sejrsinterviewet med Derby25 Live, hvor “Ismanden” desuden sagde, at det formentlig gælder Sverige næste gang for Eenymeenyminymoes vedkommende.

Se løbet: KLIK HER

 

Arkivfoto: Burt Seeger