Heti suveræn i ny banerekord

Heti og Ken Ecce vandt i dag NFT’s 3-års Mesterskab i suveræn stil!

Heti var godt med fra start og overtog føringen efter ca. 350 meter. De første 500 meter gik efter 1.18,2.

Kilometeren blev passeret efter 1.18,0 og efter 13-tempo de sidste 500 meter sejrede hun meget sikkert i tiden 1.16,5a/2140 meter – ensbetydende med ny banerekord for 3-åringer.

-Hun er lidt overambitiøs i starten, men efter man kører frem og hun overtager fronten er der ikke noget, sagde Ken Ecce bl.a. i sejrsinterviewet med Derby25 Live.

Se løbet: KLIK HER

Med en førstepræmie på 15.000 kroner passerede Heti 100.000 i indkørte præmier som 3-års – helt nøjagtigt 103.000 kr.

Fotos: Niels Davernum