Moni Talks sikker vinder

Efter en fin præstation i debuten var 3-årige Moni Talks gjort til favorit i dagens løb på Spar Nord Arena i Aalborg, og hun skuffede ikke sine mange tilhængere.

Marc Bæk Nielsen satsede offensivt fra start, og efter 13-tempo de første 500 meter fik han dæmpet til 1.16,6/1000 meter.

Moni Talks holdt farten resten af vejen og sejrede ganske let i tiden 1.16,7a/2140 meter.

I samme løb startede også Masterpiece River – som vi ejer sammen med FC Bryggen ApS og Knud Erik Ravn.

Han kom pænt fra start og fik fjerde par udvendig den første kilometer, men da Nicklas Korfitsen gik til angreb i tredje spor med en omgang tilbage, rullede Masterpiece River desværre over i galop og blev diskvalificeret.

Se løbet: KLIK HER

Vores næste starthest bliver Diamante Sotto 2. Påskedag i Halmstad – se Kommende starter

Fotos: Kjeld Mikkelsen