Thewinnertakeitall til tops på Åby!

Thewinnertakeitall – som vi ejer sammen med Freddy Christensen, Knud Erik Ravn, Gunnar Christiansen og Bjarke Thomsen (“The fabulous five”) – er fortsat ubesejret for Bo Westergaard efter aftenens start på Åby, hvor han sejrede kort, men sikkert i toptiden 1.11,6a/1640 meter.

Der blev kørt stærkt fra start med 1.08-tempo de første 500 meter.

Thewinnertakeitall var godt med og fik et fint løb i tredje par udvendig, men med ca. 700 meter igen blev han skiftet til tredje spor og landede hurtigt udvendig for den førende. Kilometeren efter 1.12,2.

Ind på opløbet fik Thewinnertakeitall overtaget og selvom den indvendige Special Topsecret kom tæt på til slut, holdt han sig foran og snuppede førstepræmien på 60.000 SEK.

Se løbet: KLIK HER

 

Foto: Flemming Andersen