Heti fin i sæsondebut

4-årige Heti leverede en fin indsats i onsdagens sæsondebut på Jägersro, selvom hun måtte tage til takke med en femteplads efter føring fra start.

Ken Ecce kørte direkte til spids da startvognen slap feltet og afviklede de første 500 meter efter 1.13,6.

Tempoet blev herefter til 1.16,4/1000 meter, men ind på opløbet måtte Heti se sig slået og sluttede på femtepladsen (10.000 SEK) i tiden 1.14,7a/2140 meter.

Se løbet: KLIK HER

3-årige Diamante Sotto var også meget positiv i et 3-års hoppeløb, hvor hun igen viste fremgang.

Svend Dyhrberg kørte offensivt fra start og tog spids efter en kort duel med favoritten, der dog overtog føringen efter ca. 400 meter.

Diamante Sotto fulgte siden godt med og først ind på opløbet måtte hun slippe grebet, men holdt dog hjem til tredjepladsen i rekordtiden 1.16,0/2140 meter.

Se løbet: KLIK HER

Aftenens sidste starthest var Havana Sotto, der var på en svær opgave fra startspor 12.

Der blev kørt stærkt fra start (1.10/500 meter) og lukket i 1.09-tempo de sidste 500 meter.

Havana Sotto sad sidst i feltet hele vejen og sluttede uplaceret i tiden 1.15,5a/2140 meter.

Se løbet: KLIK HER

 

Arkivfoto af Heti: Gorm Johansen