Sotto-triumf i Smilets By

Stald Sotto-delejede Isotope d’Am fortsætter med at stable ettaller. I aften vandt den for syvende gang i år. På Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus. Morten Juul-trænede Isotope d’Am var ellers passeret af den på papiret hårdeste konkurrent Victoria L L, men Isotope d’Am slog kontra i inderbanen, og sejrede med mulespids foran Victoria L L.

Birger Jørgensen havde fornøjelsen bag vinderen, som var gjort til favorit af spillerne i 4- og 5-årsløbet Atlaspokalen med 15.000 kroner i førstepræmie. Vindertiden under de vanskelige baneforhold 1.19,9/2300 meter auto.

Med sejren passerede femårige Isotope d’Am 100.000 kroner i præmier i år.